- Forestillinger



Kort beskrivelse af min baggrund:
Min interesse for teater startede da jeg som ung i Paris fik mulighed for at opleve en meget intens teatertid i slutningen af 60erne og i begyndelsen af 70erne. Det var forestillinger af  Peter Brook, Bob Wilson, Living Theater, Theâtre du Soleil, Magic Circus, Carolyn Carlson, Maurice Béjard, Pina Baush m.fl.

I 1975 rejste jeg fra Paris til København, fordi Kirsten Delholm bad mig om at være med i det nystartede Billedstofteaters basisgruppe. Jeg troede dengang, at det var en parentes i mit liv på et  par år og at jeg senere ville tage tilbage til Paris og arbejde som arkitekt, som jeg var uddannet til. Sådan gik det ikke.

Mit møde med teateret har efterhånden udviklet sig til en karriere på 30 år, hvor jeg kan kigge tilbage på mange produktioner og frugtbart samarbejder med teaterfolk i Danmark og udlandet.

For at gøre det kort vil jeg fortælle om to væsentlige valg, som har præget mit teatervirke. Det første har været, at jeg prioriterer at arbejder med forestillinger, som er lavet for alle mellem 4 og 100 år. Efter 5 år i Billedstofteatret, hvor jeg fik tilfredsstillet mine kunstneriske og æstetiske ambitioner og fik min egentlige teater uddannelse, blev jeg glædelig overrasket under en rejse i Indien hvor de store Khatakali forestillinger blev vist for og elsket af alle - både børn og voksne. Jeg blev og er meget optaget af, at give kunstneriske oplevelser til børn, men mener samtidig at børneteateret skal ud af den ghetto, det befinder sig i. At lave en forestilling for alle betyder, at man skal arbejde på mange forskellige planer og også på det mest umiddelbare, sanselige og enkle plan så børnene kan være med, uden man af den grund taber de voksne. Jeg stiftede Bjørneteatret sammen med Tom Nagel Rasmussen i 1981 for at kunne udvikle dette teatersprog.

Det andet vigtige valg har så senere været at forlade Bjørneteatret, som jeg gjorde i 1990, for at blive freelance. Det gjorde jeg efter flere bad mig om at være instruktør for dem, da de interesserede sig for at arbejde med mit teatersprog. Jeg fik dermed en åben forum, men tabte samtidig  et kontinuerligt samarbejde med de samme skuespillere, som giver mulighed for at udvikle og raffinere sit teatersprog.

For alligevel at kunne fastholde en vis kontinuitet har jeg efterhånden prioriteret at arbejde med nogle få grupper. Det har tit givet mig økonomisk problemer, men jeg har kunnet se resultater idet jeg nærmer mig mere og mere mine visioner med mit arbejde.